lydløse kampe

tumblr_mc22cuOird1r30ua7o1_500

Du har været en velsignelse. Du har vendt min verden op og ned. Du har fået mig til at acceptere lyset. Med dig kan jeg smile og være glad. Med dig kan jeg slappe af og hvile ud. Mine sår læges og heles. Men sårene heles ikke på en dag, arrene forsvinder ikke på en måned. Du gør mig glad, du forstår mig bedre en jeg troede du ville. Bedre end jeg troede nogen kunne. Du lytter og du forstår. Du undres og udfordrer mig. Livet er blevet lettere med dig i det.

Men nogle gange fanges jeg stadig i et hul. Og i de huller glemmer jeg lyset du har givet mig. I de huller indhenter mørket mig og jeg ender alene og grædende. Enkelte gange fanges jeg endda i det gamle tankespin. Jeg fanges af ham, min evige plage. Og når det sker, lukker jeg dig ude. Jeg glemmer alle de skønne følelser du sætter igang, jeg fryser fast, ude af stand til at føle den kærlighed du bader mig i. Jeg kan ikke mærke dit lys og jeg kan ikke lukke dig ind i mit mørke. Du ved det er der, men du forstår det ikke. Jeg lader dig ikke forstå. Og så ligger jeg der, helt alene i min elendighed.

Hvornår går stormen over? Hvornår vinder jeg kampen mod mørket? Hvorfor finder jeg stadig mig selv liggende på gulvet grædende, når der ikke noget at være ked af? Hvornår slipper mørket mig, så jeg kan nyde lyset med dig for altid?

Frihed

And so we grew uo and pulled our sleves down to cover up the secrets we had made You look great when you smile. Life doesn't have to be perfect to be wonderfull

 

Tiden går. Den er fyldt med glade øjeblikke (for det meste). Du hjalp mig til at tage det sidste skridt. Nu ser jeg mig ikke mere tilbage. Jeg vil aldrig se tilbage på ham igen (måske kommer jeg til at gøre det alligevel). Jeg er glad med dig. Jeg er bare ikke glad for dig. Måske er det skrækken der afholder mig fra at falde for dig. Skrækken for at falde og slå sig igen. Jeg har denne følelse af at du er helt som jeg vil have det. Men så slet ikke. Du er flot og sexet, klog og sjov. Vi snakker godt og kysser skønt. Der er sjældent stille. Det savner jeg. jeg tror at stilheden skræmmer dig, og det skræmmer mig. Det er den eneste brik der mangler for at gøre dig perfekt. Men den mangler og ødelægger billedet. Men hvorfor lægger jeg så meget vægt på denne brik? Er det i virkeligheden bare en undskyldning for at stikke af? Du hjalp mig til at tage det sidste skridt og lukke døren bag mig. Desværre bliver det ikke dig jeg tager det næste skridt med. Jeg er dig evigt taknemmelig for de mange glade lyse dage du har vist mig, selvom de sjældent var med dig eller på grund af dig.

Tak. Jeg ved du vil finde lykken med en anden.

Og håber håbet en dag vil vende tilbage til mig og lade mig finde kærligheden igen.

udbrud

hånd i vandMørkets lænker er brudt. De holdte mig fangede så længe, derinde i mit dybe indre. Du fangede mig ind. Fængslede mine tanker, bandt dem til dig. I starten var det lykkelige tanker om drømme om du og jeg. Men som tiden gik og du aldrig rigtigt delte disse drømme, blev drømmene ulykkelige at tænke. De var umulige at slippe. Håbet om et “os” engang, bandt mine arme og ben. Et håb du lod mig have. Du ville jo ikke såre mig. I stedet knuste du mig. Disse tanker brød jeg endelig fra. Jeg måtte knuse mit eget håb og mine drømme. Men mørket bandt mig stadig. Dagene blev mørkere, koldere og vådere. Jeg var fængslet i et tomt mørke. Men så kom sneen. lysnede alting op. Det oplyste en vej ud af mørket. Og efter sneen, kom den stille varme. Nu titter solen atter frem. Med dette lys brød jeg fri. Jeg brød ud af mørket og smed lænkerne. Endelig er jeg fri. Helt, helt fri. Mere fri end jeg har været de sidste 2 år. Friere og stærkere end nogensinde. Folk siger at man ikke kan leve uden kærlighed, men netop nu er kærlighed det sidste jeg har brug for. Jeg har brug for at være mig. Sætte mig selv først og finde ud af hvem jeg er, uden nogen anden. Jeg var parat til at smide alt jeg havde for dig. Det skulle jeg aldrig have gjort. Kærligheden vil komme. Men nu er jeg endelig bare mig.

Den første og farligste kærlighed

I still remember how we started talkingNogle dage ville jeg ønske at jeg aldrig havde mødt dig. Andre dage ville jeg ønske at du var lige her ved mig. Uanset hvad ville jeg ikke være den samme uden dig. Og det vil jeg ikke være foruden. Du lærte mig bagsiden af kærligheden. Du gjorde mig stærkere

If I could just go back in time.

Vi mødtes første gang for snart 5 år siden. Vi mødtes i den lykkeligste tid i mit liv. En tid hvor nye venner var en del af min dagligdag, og jeg elskede det. Vi gik på samme skole, vi havde ikke samme venner, men alligevel krydsede vores veje. Det startede som en flirt. Vi så en film og du tog min hånd. Det var sødt og uskyldigt og så utroligt skræmmende for mig. Vi havde altid haft et meget fjollet forhold, fyldt med drillerier og små diskutioner. Men med den hånd, rystedes vores venskab. Pludselig kiggede du på mig på en anden måde. Så kærligt og usikkert. Du vidste ikke hvordan det skulle håndteres. Heller ikke jeg. Men din usikkerhed rystede mig. Jeg ville bare have det sjovt igen. Jeg var bestemt ikke klar til den store kærlighed. Så jeg trak mig tilbage. Det sårede dig. Men som jeg selv så trist har lært, dør kærlighed ikke let. Du fortrængte den, men den lå altid inde bagved og blundede. Jeg var for optaget af mit eget univers til at se det. Men tiden gik og vi blev tættere og tættere. Du kom helt ind under huden på mig. Du blev min bedste ven. Du var loyal og kærlig, sjov og prøvede på at være ærlig. Vores fælles dagligdag sluttede den næste sommer, men gennem breve holdte vi kontakt. Vores venskab var intakt og stærkt.

Sommer in the sixtees

Da julen kom, sås vi igen. Det var til fest og farver. Vi var meget glade og savnet havde været stort, så du snød dig til et lille kys. Det startede den samme lavine som sidst. Jeg prøvede at holde trit med din kærlighed, men til sidst skræmte den mig væk. Endnu engang skiltes vi for en stund, for så at lægge sårede følelser på hylden og genoplive vores fantastiske venskab. Det er nu snart 3 år siden.

I still don't understand how you can stand next to someone you have so much history with and not say a thing to them.

Nu er der intet venskab mere. Der er ingen følelser tilbage. Alt for mange tårer er grædt. Alt for mange tunge snakke er taget. Der er ingen glæde tilbage mellem os. Alt hvad jeg holdte af, har fået en skygge. Vi kæmpede så hårdt. Nu er det slut.

Kærlighedens klør

Be my partner in crime

Så vi kyssede. Det var et fantastisk smukt og sødt kys, men allerede ved kyssets slutning blev jeg bange. Så da jeg derefter prøvede på at følge med i din svimlende hede kærlighed, kunne jeg ikke give dig hvad du ville have. Jeg kunne blev bare mere og mere skræmt. Til sidst lod jeg flammen dø ud. Igen lykkedes det os at komme tilbage det det fantastiske venskab og endnu et dejligt år gik.

Endnu engang nærmede den skønne jul sig. Du havde inviteret til fødselsdag og jeg kom gladeligt. Det var en skøn fest med glade mennesker og gode stunder. Vi dansede og grinede sammen og hver for sig. Til sidst endte dansen endnu engang i et kys. Og i dette kys lod jeg mig falde. Noget jeg aldrig har gjort før. Jeg havde været mig selv i så lang tid at jeg endelig lod mig falde for en anden. Jeg lod mig falde for dig. Du var den  bedste for mig. Vi kendte hinanden ud og ind. Jeg var altid glad sammen med dig.

a kiss

Vi gik julen i møde på usikre og flirtende ben. Jeg var tøvende, men til sidst all-in. Det så alle, bare ikke du. I januar satte du mig på prøve. Alt var så usikkert og du gav ingenting, men du lukkede heller ikke af. Jeg begyndte at drømme usikre drømme. Jeg gav dig mere end jeg har givet nogen, men det var ikke meget. Og det var ikke nok. Du havde fundet en anden. Ikke at du fortalte mig det, pludselig havde du en kæreste, og det var ikke mig. Det knuste mig. Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg var tom og ked af det. Der var ikke andet end tårer til at holde mig sammen. Min tillid brød fuldkommen til dig.

out of all the people who could have ripped me to shreds, why on earth did it have to be you

 

Jeg konfronterede dig. Jeg havde intet mere at miste. Du skrev at du var ked af det. At du aldrig havde ønsket at såre mig og at du havde fortrængt dine følelser for mig. Det var bare lettere at elske hende, når hun var lige ved siden af dig.

She loved you but you loved someone elseI want to be able to look at you, and not feel so hurt by you.Dine ord om fortængte følelser fængslede mig. De tændte et håb, som gjorde det umuligt at komme videre. Havde så mange drømme om du og jeg. Jeg prøvede forgæves at slippe dem, men hver gang jeg så dig, faldt jeg tilbage. Vores kemi var overvældende og følelserne var lammende. Jeg var magtesløs.

I just want you

I could seach my whole life through and through, and never find another you.

 

Honestly, I feel really stupid for holding on to things that just keep on hurting me.

 

I will love you till the end of time

 

I would wait a million years

 

I'll never be god enough

 

Jeg prøvede forgæves at holde fast i os. Jeg kæmpede forgæves. Du forsvandt stille og roligt.

Don't fade away like everyone else, I don't want to wake up one mordning and realise that you are gone too

 

Det værste og det bedste

As humans we ruin everything we touch. Including each other.

Til sidst var jeg så langt nede i dybet, at der kun var en lille lysning af håb tilbage. Et håb jeg var parat til at slukke, for at komme videre. Men netop da, skrev du et brev til mig. Et brev der fik håbets flamme til at blusse op, stort og lyst igen. Du havde ingen kæreste mere og pludselig var der plads til mig. Vi genoplivede vores smukke venskab og blev tætte igen. Langsomt kom tilliden og glæden tilbage. Det udviklede sig til en flirt. Til lange skriverier og til kærlige hænder og knus når vi sås, men aldrig længere end det.

Heaven is a place on earth with you.

Til sidst en aften, hjemme ved dig, delte vi et kys. Men i stedet for en kærlig nat, fulgte ordene fra dig: “Jeg er ikke sikker på at jeg kan stå ved dette.” Endnu engang knuste du mig. Det blev en nat med mange tåre og mange store og hårde ord. Men det var også en smuk nat. For i al den tid jeg græd og alt gjorde ondt, lå jeg i dine arme. Du sårede mig og du trøstede mig. Intet kunne have været bedre. Du sagde at du tvivlede på alt. Du ville mig, når du så mig. Men når jeg var væk, overtog tvivlen. Endnu engang knuste du mig, men ikke mit håb. Jeg skulle jo bare overbevise dig om også at ville mig når jeg var væk.

Do people mesure sadness by minutes  or by hours

Jeg tog hjem knust. Men jeg kom igen. Jeg skrev til dig, og du knuste mig igen. Denne gang var det nok. Jeg kunne ikke mere. Der var ikke mere. Jeg gav op. Der var ikke mere glæde tilbage når jeg tænkte på dig. Kun ulykke. Du var nu så langt fra mine drømme at jeg viste de aldrig ville gå i opfyldelse. Det kunne ikke blive dig og mig. Vi var vidt forskellige steder. Vi prøvede på at være venner. Jeg prøvede på at være stærk, men tabet af dig hjemsøgte mig dagligt. Jeg havde mistet min store kærlighed og min bedste ven på en og samme gang. Jeg fortrængte det. Tog en maske på og lod som om jeg var okay. Det var jeg ikke. Du fangede mig igen. Trak på min medlidenhed. Jeg gav dig et ultimatum; alt eller ingenting. Det kunne du ikke acceptere, du ville have det lige midt imellem og det kunne jeg ikke give dig. Så vi skiltes en gang for alle. Aldrig nogensinde mere du og jeg. Ikke som venner, ingen kærlighed. Vi var for splittede, jeg var for såret. Det var du også, bare ikke af mig. Du var den bedste, du var den vigtigste for mig. Det er du endelig ikke mere.

I hate him so much. No you don't. You wish you did, but you don't.

 

I'm trying to get better

 

 

Fortidens lænker

ung kærlighed (2)

ung kærlighed (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ung kærlighed

Hvor kommer tankerne fra?

Jeg mødte dig en forårsdag for 7 år siden. Jeg mødte dig under omstændigheder der var langt fra optimale. Jeg mødte dig selvom jeg ønskede at du og hele familien slet ikke eksisterede. Du var nørdet, med runde briller, langt Beatles-hår og en computer helt oppe i hovedet. Du var langt fra den dreng jeg havde i hovedet. Alligevel gik der ikke langt tid før vi var bedste venner. Der gik ikke langt tid før at du var en etableret del af mit inderste. Du var i mit hjerte. Du ændrede dig, måske var det mig der ændrede dig? Vi var unge og generte. Vi udforskede grænser, dog altid så uskyldige. Kampen var alle de nætter hvor jeg så gerne ville blive ved dig, men til sidst gik op til mig selv. Og alle de gange på perronen hvor savnet ramte, kun 5 minutter efter afskeden, og jeg alligevel stod på toget uden at kigge mig tilbage. Jeg var glad for dig. Var du glad for mig? Jeg var tvivlende; overfor dig og overfor hvor vi ville stå, hvis vi gik videre. Jeg lagde det fra mig, præcis da du tog mod til dig, og spurgte mig: “Skal vi give det en chance?”. Mit svar ødelagde dig. Det ødelagde os. Og da sommeren var ovre, tog vi til hver sin ende af landet. Tavsheden lagde sig imellem os.

En ny kom ind i dit liv. Dit desperate forsøg på at fylde den tomme plads jeg havde skabt. Det knuste mig. Og hun knuste dig, endnu engang. Dog igen, byggede vi ‘os’ op. Vi er magnetiserede, kan ikke uden hinanden. Men finder vi nogensinde balancen? Er vi venner, eller er det kærlighed?

Denne verden

gyngende alene

Bloggen skal blive mit frirum.

Mine tanker er  kolde og grå, som vinteren vi befinder os i. Mine øjne er løbet i vand, ikke efter regnen udenfor, men efter at have set sig blind i dystre scenarier og minder. Det eneste der hjælper er at skrive. At skrive og begynde at forstå. Selvom ingen læser eller ser. Når tankerne bliver skrevet ned, forsvinder de stille og roligt fra hovedet. Det letter, det lysner. Jeg bliver lettere, måske endda gladere.
Måske der en dag dumper en fremmed forbi mit lille univers. Måske denne fremmede forstår og føler sig forstået. Måske denne fremmede finder inspiration. Det håber jeg.
Hvis denne fremmede intet forstår, er det også helt okay. For jeg føler mig lettere, jeg føler mig gladere.

 

Mørke dage

Drukner

 

nogle dage kører tankerne i ring. Tankerne om dig og mig. Tanker om glade dage og lykkelige øjeblikke. Drømme der aldrig blev virkelige. Drømme kun en af os troede på. Sandheden er at du virkelig gerne ville tro på det. Der var bare ikke mere tillid til drømme for dig. Ikke mere tillid til mig. Dit hjerte var knust. Du ønskede altid kun det bedste for mig. I dit hjerte og dit sind var der bare ikke plads til mig. Men disse tanker ville ingen af os tænke, og det var hvad der knuste mig. Hvad der knuste os.

Det stille sind

Sindet er dit inderste. Din glæde og din sorg påvirker dit sind. Det gør sindet sygt eller rask. Mit sind er stærkt. Mit sind var stærk. Det har overlevet et turbulent liv. Nu er der stille. Stille rundt om mig. I hovedet og hjertet. Det kan sindet ikke klare. Ensomheden sniger sig ind. Hvordan overlever sindet den?