Denne verden

Fortidens lænker

ung kærlighed (2)

ung kærlighed (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ung kærlighed

Hvor kommer tankerne fra?

Jeg mødte dig en forårsdag for 7 år siden. Jeg mødte dig under omstændigheder der var langt fra optimale. Jeg mødte dig selvom jeg ønskede at du og hele familien slet ikke eksisterede. Du var nørdet, med runde briller, langt Beatles-hår og en computer helt oppe i hovedet. Du var langt fra den dreng jeg havde i hovedet. Alligevel gik der ikke langt tid før vi var bedste venner. Der gik ikke langt tid før at du var en etableret del af mit inderste. Du var i mit hjerte. Du ændrede dig, måske var det mig der ændrede dig? Vi var unge og generte. Vi udforskede grænser, dog altid så uskyldige. Kampen var alle de nætter hvor jeg så gerne ville blive ved dig, men til sidst gik op til mig selv. Og alle de gange på perronen hvor savnet ramte, kun 5 minutter efter afskeden, og jeg alligevel stod på toget uden at kigge mig tilbage. Jeg var glad for dig. Var du glad for mig? Jeg var tvivlende; overfor dig og overfor hvor vi ville stå, hvis vi gik videre. Jeg lagde det fra mig, præcis da du tog mod til dig, og spurgte mig: “Skal vi give det en chance?”. Mit svar ødelagde dig. Det ødelagde os. Og da sommeren var ovre, tog vi til hver sin ende af landet. Tavsheden lagde sig imellem os.

En ny kom ind i dit liv. Dit desperate forsøg på at fylde den tomme plads jeg havde skabt. Det knuste mig. Og hun knuste dig, endnu engang. Dog igen, byggede vi ‘os’ op. Vi er magnetiserede, kan ikke uden hinanden. Men finder vi nogensinde balancen? Er vi venner, eller er det kærlighed?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne verden