lydløse kampe

tumblr_mc22cuOird1r30ua7o1_500

Du har været en velsignelse. Du har vendt min verden op og ned. Du har fået mig til at acceptere lyset. Med dig kan jeg smile og være glad. Med dig kan jeg slappe af og hvile ud. Mine sår læges og heles. Men sårene heles ikke på en dag, arrene forsvinder ikke på en måned. Du gør mig glad, du forstår mig bedre en jeg troede du ville. Bedre end jeg troede nogen kunne. Du lytter og du forstår. Du undres og udfordrer mig. Livet er blevet lettere med dig i det.

Men nogle gange fanges jeg stadig i et hul. Og i de huller glemmer jeg lyset du har givet mig. I de huller indhenter mørket mig og jeg ender alene og grædende. Enkelte gange fanges jeg endda i det gamle tankespin. Jeg fanges af ham, min evige plage. Og når det sker, lukker jeg dig ude. Jeg glemmer alle de skønne følelser du sætter igang, jeg fryser fast, ude af stand til at føle den kærlighed du bader mig i. Jeg kan ikke mærke dit lys og jeg kan ikke lukke dig ind i mit mørke. Du ved det er der, men du forstår det ikke. Jeg lader dig ikke forstå. Og så ligger jeg der, helt alene i min elendighed.

Hvornår går stormen over? Hvornår vinder jeg kampen mod mørket? Hvorfor finder jeg stadig mig selv liggende på gulvet grædende, når der ikke noget at være ked af? Hvornår slipper mørket mig, så jeg kan nyde lyset med dig for altid?

Frihed

And so we grew uo and pulled our sleves down to cover up the secrets we had made You look great when you smile. Life doesn't have to be perfect to be wonderfull

 

Tiden går. Den er fyldt med glade øjeblikke (for det meste). Du hjalp mig til at tage det sidste skridt. Nu ser jeg mig ikke mere tilbage. Jeg vil aldrig se tilbage på ham igen (måske kommer jeg til at gøre det alligevel). Jeg er glad med dig. Jeg er bare ikke glad for dig. Måske er det skrækken der afholder mig fra at falde for dig. Skrækken for at falde og slå sig igen. Jeg har denne følelse af at du er helt som jeg vil have det. Men så slet ikke. Du er flot og sexet, klog og sjov. Vi snakker godt og kysser skønt. Der er sjældent stille. Det savner jeg. jeg tror at stilheden skræmmer dig, og det skræmmer mig. Det er den eneste brik der mangler for at gøre dig perfekt. Men den mangler og ødelægger billedet. Men hvorfor lægger jeg så meget vægt på denne brik? Er det i virkeligheden bare en undskyldning for at stikke af? Du hjalp mig til at tage det sidste skridt og lukke døren bag mig. Desværre bliver det ikke dig jeg tager det næste skridt med. Jeg er dig evigt taknemmelig for de mange glade lyse dage du har vist mig, selvom de sjældent var med dig eller på grund af dig.

Tak. Jeg ved du vil finde lykken med en anden.

Og håber håbet en dag vil vende tilbage til mig og lade mig finde kærligheden igen.

udbrud

hånd i vandMørkets lænker er brudt. De holdte mig fangede så længe, derinde i mit dybe indre. Du fangede mig ind. Fængslede mine tanker, bandt dem til dig. I starten var det lykkelige tanker om drømme om du og jeg. Men som tiden gik og du aldrig rigtigt delte disse drømme, blev drømmene ulykkelige at tænke. De var umulige at slippe. Håbet om et “os” engang, bandt mine arme og ben. Et håb du lod mig have. Du ville jo ikke såre mig. I stedet knuste du mig. Disse tanker brød jeg endelig fra. Jeg måtte knuse mit eget håb og mine drømme. Men mørket bandt mig stadig. Dagene blev mørkere, koldere og vådere. Jeg var fængslet i et tomt mørke. Men så kom sneen. lysnede alting op. Det oplyste en vej ud af mørket. Og efter sneen, kom den stille varme. Nu titter solen atter frem. Med dette lys brød jeg fri. Jeg brød ud af mørket og smed lænkerne. Endelig er jeg fri. Helt, helt fri. Mere fri end jeg har været de sidste 2 år. Friere og stærkere end nogensinde. Folk siger at man ikke kan leve uden kærlighed, men netop nu er kærlighed det sidste jeg har brug for. Jeg har brug for at være mig. Sætte mig selv først og finde ud af hvem jeg er, uden nogen anden. Jeg var parat til at smide alt jeg havde for dig. Det skulle jeg aldrig have gjort. Kærligheden vil komme. Men nu er jeg endelig bare mig.

Mørke dage

Drukner

 

nogle dage kører tankerne i ring. Tankerne om dig og mig. Tanker om glade dage og lykkelige øjeblikke. Drømme der aldrig blev virkelige. Drømme kun en af os troede på. Sandheden er at du virkelig gerne ville tro på det. Der var bare ikke mere tillid til drømme for dig. Ikke mere tillid til mig. Dit hjerte var knust. Du ønskede altid kun det bedste for mig. I dit hjerte og dit sind var der bare ikke plads til mig. Men disse tanker ville ingen af os tænke, og det var hvad der knuste mig. Hvad der knuste os.

Det stille sind

Sindet er dit inderste. Din glæde og din sorg påvirker dit sind. Det gør sindet sygt eller rask. Mit sind er stærkt. Mit sind var stærk. Det har overlevet et turbulent liv. Nu er der stille. Stille rundt om mig. I hovedet og hjertet. Det kan sindet ikke klare. Ensomheden sniger sig ind. Hvordan overlever sindet den?