Det værste og det bedste

Til sidst var jeg så langt nede i dybet, at der kun var en lille lysning af håb tilbage. Et håb jeg var parat til at slukke, for at komme videre. Men netop da, skrev du et brev til mig. Et brev der fik håbets flamme til at blusse op, stort og lyst igen. Du havde ingen kæreste mere og pludselig var der plads til mig. Vi genoplivede vores smukke venskab og blev tætte igen. Langsomt kom tilliden og glæden tilbage. Det udviklede sig til en flirt. Til lange skriverier og til kærlige hænder og knus når vi sås, men aldrig længere end det.

Til sidst en aften, hjemme ved dig, delte vi et kys. Men i stedet for en kærlig nat, fulgte ordene fra dig: “Jeg er ikke sikker på at jeg kan stå ved dette.” Endnu engang knuste du mig. Det blev en nat med mange tåre og mange store og hårde ord. Men det var også en smuk nat. For i al den tid jeg græd og alt gjorde ondt, lå jeg i dine arme. Du sårede mig og du trøstede mig. Intet kunne have været bedre. Du sagde at du tvivlede på alt. Du ville mig, når du så mig. Men når jeg var væk, overtog tvivlen. Endnu engang knuste du mig, men ikke mit håb. Jeg skulle jo bare overbevise dig om også at ville mig når jeg var væk.

Jeg tog hjem knust. Men jeg kom igen. Jeg skrev til dig, og du knuste mig igen. Denne gang var det nok. Jeg kunne ikke mere. Der var ikke mere. Jeg gav op. Der var ikke mere glæde tilbage når jeg tænkte på dig. Kun ulykke. Du var nu så langt fra mine drømme at jeg viste de aldrig ville gå i opfyldelse. Det kunne ikke blive dig og mig. Vi var vidt forskellige steder. Vi prøvede på at være venner. Jeg prøvede på at være stærk, men tabet af dig hjemsøgte mig dagligt. Jeg havde mistet min store kærlighed og min bedste ven på en og samme gang. Jeg fortrængte det. Tog en maske på og lod som om jeg var okay. Det var jeg ikke. Du fangede mig igen. Trak på min medlidenhed. Jeg gav dig et ultimatum; alt eller ingenting. Det kunne du ikke acceptere, du ville have det lige midt imellem og det kunne jeg ikke give dig. Så vi skiltes en gang for alle. Aldrig nogensinde mere du og jeg. Ikke som venner, ingen kærlighed. Vi var for splittede, jeg var for såret. Det var du også, bare ikke af mig. Du var den bedste, du var den vigtigste for mig. Det er du endelig ikke mere.