Fortidens lænker

ung kærlighed (2)

ung kærlighed (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ung kærlighed

Hvor kommer tankerne fra?

Jeg mødte dig en forårsdag for 7 år siden. Jeg mødte dig under omstændigheder der var langt fra optimale. Jeg mødte dig selvom jeg ønskede at du og hele familien slet ikke eksisterede. Du var nørdet, med runde briller, langt Beatles-hår og en computer helt oppe i hovedet. Du var langt fra den dreng jeg havde i hovedet. Alligevel gik der ikke langt tid før vi var bedste venner. Der gik ikke langt tid før at du var en etableret del af mit inderste. Du var i mit hjerte. Du ændrede dig, måske var det mig der ændrede dig? Vi var unge og generte. Vi udforskede grænser, dog altid så uskyldige. Kampen var alle de nætter hvor jeg så gerne ville blive ved dig, men til sidst gik op til mig selv. Og alle de gange på perronen hvor savnet ramte, kun 5 minutter efter afskeden, og jeg alligevel stod på toget uden at kigge mig tilbage. Jeg var glad for dig. Var du glad for mig? Jeg var tvivlende; overfor dig og overfor hvor vi ville stå, hvis vi gik videre. Jeg lagde det fra mig, præcis da du tog mod til dig, og spurgte mig: “Skal vi give det en chance?”. Mit svar ødelagde dig. Det ødelagde os. Og da sommeren var ovre, tog vi til hver sin ende af landet. Tavsheden lagde sig imellem os.

En ny kom ind i dit liv. Dit desperate forsøg på at fylde den tomme plads jeg havde skabt. Det knuste mig. Og hun knuste dig, endnu engang. Dog igen, byggede vi ‘os’ op. Vi er magnetiserede, kan ikke uden hinanden. Men finder vi nogensinde balancen? Er vi venner, eller er det kærlighed?

Denne verden

gyngende alene

Bloggen skal blive mit frirum.

Mine tanker er  kolde og grå, som vinteren vi befinder os i. Mine øjne er løbet i vand, ikke efter regnen udenfor, men efter at have set sig blind i dystre scenarier og minder. Det eneste der hjælper er at skrive. At skrive og begynde at forstå. Selvom ingen læser eller ser. Når tankerne bliver skrevet ned, forsvinder de stille og roligt fra hovedet. Det letter, det lysner. Jeg bliver lettere, måske endda gladere.
Måske der en dag dumper en fremmed forbi mit lille univers. Måske denne fremmede forstår og føler sig forstået. Måske denne fremmede finder inspiration. Det håber jeg.
Hvis denne fremmede intet forstår, er det også helt okay. For jeg føler mig lettere, jeg føler mig gladere.

 

Mørke dage

Drukner

 

nogle dage kører tankerne i ring. Tankerne om dig og mig. Tanker om glade dage og lykkelige øjeblikke. Drømme der aldrig blev virkelige. Drømme kun en af os troede på. Sandheden er at du virkelig gerne ville tro på det. Der var bare ikke mere tillid til drømme for dig. Ikke mere tillid til mig. Dit hjerte var knust. Du ønskede altid kun det bedste for mig. I dit hjerte og dit sind var der bare ikke plads til mig. Men disse tanker ville ingen af os tænke, og det var hvad der knuste mig. Hvad der knuste os.

Det stille sind

Sindet er dit inderste. Din glæde og din sorg påvirker dit sind. Det gør sindet sygt eller rask. Mit sind er stærkt. Mit sind var stærk. Det har overlevet et turbulent liv. Nu er der stille. Stille rundt om mig. I hovedet og hjertet. Det kan sindet ikke klare. Ensomheden sniger sig ind. Hvordan overlever sindet den?